Månedens ord
Ord til eftertanke - Oktober 2026
Hvad bringer os ind i fællesskabet med Gud, og hvad holder os udenfor. Et aspekt fra lignelsen om den fortabte søn viser os et interessant perspektiv.
Den fortabte søn vender hjem og beder sin far om tilgivelse. Faderen giver ham en ny dragt, en ring og nye sko: "Jeg havde mistet min søn, og nu er han fundet igen." Der bliver holdt en stor fest til ære for ham: En fejring af fællesskabet mellem far og søn, og fællesskabet med alle de tilstedeværende. En enhed i mangfoldigheden. Et perfekt fællesskab i kærlighed. Og nu rejser spørgsmålet sig: "Hvordan kan jeg blive en del af denne fejring?"
For at forstå det, hjælper det at se på den ældste søn og overveje, hvad der holdt ham udenfor fællesskabet. Han fik beskeden: "Din bror er kommet hjem." Han blev vred og nægtede at gå ind. Hans far kom endda ud og opfordrede ham til at komme ind. Døren var åben, men han ønskede ikke at gå ind.
I den efterfølgende samtale mellem far og søn, bliver det tydeligt, at den ældste søn er bitter - fanget i sin egen stolthed og egne interesser.
Her ser vi, at det ikke er faderen, der forhindrer ham i at tage del i festen. Det er den ældste søn selv, der vælger at stå udenfor, - holdt tilbage af vrede, sammenligning og krav. Døren er åben, invitationen er der, vejen er fri. Men for at gå ind må man være villig til at ændre den holdning, man har holdt fast i.
Sådan inviterer Gud også os. Forbliv ikke udenfor. Efterlad alt det, der skiller - krav, forfængelighed, bitterhed - og gå ind i det fællesskab, som Gud tilbyder. Døren er åben.
Ord til eftertanke fra en gudstjeneste med Stamapostlen.